Fotografens fem favoritter

Weekenden bød på endnu en omgang karneval i Aalborg. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg efterhånden har dækket denne promillefyldte gadefest. Men det er bestemt ikke en kedelig opgave, og omend skridttælleren kommer op på fem cifre, så ér det bare en af de sjovere dage på kontoret 😉

Og kameraet får da også lov at bestille noget, thi NORDJYSKEs læsere tørster jo efter billeder fra festen. Ud af lørdagens høst har jeg plukket fem billeder, som jeg personligt synes er ret OK.