Der findes ikke noget “bare et portræt”…

En ikke helt ualmindelig opgave i mit fag: Fotografering af ny skoleleder (eller bare nyansatte næsten hvad som helst…).

Location var en skole i Brønderslev, hvor Lone er ansat som ny leder for de yngste årgange. I og med hun er leder, så underviser hun ikke, så dér røg muligheden for et “actionbillede” inde i en klasse. Nå… men vi satte kursen mod hendes kontor, og blev hurtigt enige om, at dér gad vi ikke lave billeder. Ude på gangen skød jeg et par portrætter af hende. Vi blev afbrudt af en elev, der brokkede sig over, han hun ikke kunne få sin kakao – automaten var i stykker. Lone tilbød at hente en til eleven, når vi var færdige med at lave billeder. Og med ét øjnede jeg muligheden for et anderledes “portrætbillede”, så jeg sagde, at hun var velkommen til at hente kakaoen med det samme. Så travlt havde jeg skam heller ikke…

Og ganske rigtigt… Få øjeblikke senere kom skolelederen gående med en Cocio i hånden.

Og BINGO! Et noget kun anderledes portræt af en skoleleder var i kassen 🙂