Endnu en madfotografering…

Mandag bød på endnu en omgang fotografering af mad til madanmeldelse. Det gør vi en del i – omend jeg aldrig bliver inviteret med ud at spise…
Konceptet er klart: Skriverkarl m/k har på forhånd været undercover gæst på en restaurant, og fotograf sendes så derhen nogle dage efter, for at skyde billeder af retter som dem, kollegaen arbejdede sig igennem.
Jeg har (og nu bliver det nørdet…) i lang tid udelukkende brugt mit lille labre Fuji X100T til denne slags opgaver, thi dette lille vidunder har en guddommelig macro. Derudover er det ikke nødvendigt med flash, for Fuji’en KAN bare det gylle, når det handler om høj ISO.

Velbekomme 🙂